Enhver virksomhed, enhver familie og enhver kirke har en kultur eller måske flere kulturer.

Kultur kommer, hvor der er mennesker. Den kan udvikle sig meget ubevidst, ogden kan udvikle sig ved, at nogle er bevidste om, hvad kultur består af, og hvad der skaber kultur. Nogen er endog begyndt at tale om kulturledelse. For at en kultur kan opstå, skal der være nogen, der tænker kultur og gør noget konkret for kulturen.

I Brøndums Encyklopædi står der om kultur: Den måde, mennesker behandler hinanden på. Man kan måske gå lidt længere og sige, at kultur er vaner. Det, der falder os mest naturligt at gøre, eller tænke inden for den ramme, vi bevæger os i. Måske kan man sige, at kultur er det samme som den kollektive mentale indstilling, der findes det pågældende sted.

Hvorfor al den snak om kultur?  Der er nogle karakteristiske træk ved kultur: Kultur skaber en fælles identitet. Den overføres fra den ene generation til  den næste, og kultur lever ubevidst og skjult.

Hvad er det for en kultur, vi gerne vil have? Det kan der siges meget om, men sagt helt kort så vil vi gerne være lidt mere som Jesus. Han var helt utrolig rummelig. Her kunne alle komme, og han afviste ingen. Han viste respekt og kærlighed overfor alle mennesker. En kærlighed der omfavnede alle Guds skabninger. En kærlighed der får os alle til at falde til ro i troen på, at vi er elsket som de mennesker, vi nu engang er.

Vi lider af den misforståelse at tro, vi er radiobiler, der bare kan brase ind i hinanden uden at tage skade. Med vore meninger, bedrevidenhed og fordomme buldrer vi ind i hinanden og sårer hinanden, for intet menneske er så tykhudet som en radiobil. Hvis mennesker skal leve sammen i kærlighed, så skal vi tage Jesu advarsel helt alvorlig og hver især tage den helt personlig: Ikke dømme, ikke fordømme.

Det er kærlighed, anerkendelse og respekt, der forvandler og kan blødgøre viljen. Kærlighed mildner alt, forvandler alt. ”Uden kærlighed er livet blot en rungende malm, en klingende bjælde” Citat Paulus (1. Korinterbrev 13,1)

Vi skal ikke jage nogen på porten, vi skal heller ikke forvandle vore liv til grædemure. Vi skal tværtimod gøre, som Jesus har lært os og vist vejen før os. Vi kan vie vores liv til at nedrive alle mure, der sætter skel mellem mennesker.    Guds fred er livsnerven i det kristne budskab, men freden er ikke forbeholdt et bestemt sted eller bestemte mennesker.

Slå øjnene op og slå så armene om den hverdag, der er din. Livet kalder. Der er en verden, vi skal tage del i, og med Guds kærlighed i ryggen og i hjertet kan vi gøre en verden til forskel.