Mellem Venner

Mon ikke de fleste af os har behov for – i hvert fald af og til – at være mellem venner, et sted, hvor man kan slappe af, hygge sig sammen med andre og i øvrigt bare være sig selv.

En sådan oase tilbyder vi i Saralystkirken den første tirsdag i måneden, hvor derarrangeres en sammenkomst om eftermiddagen kl. 14 til ca. 16. Det gælder dog ikke i ferieperioderne. 

At det er en hverdags eftermiddag betyder naturligvis, at de fleste af deltagerne typisk vil være pensionister eller efterlønnere, men navnet ”mellem venner” skal understrege, at disse arrangementer er åbne for alle, der har tid, lyst og mulighed for at være med. Ud over kaffe (eller te) og kage, vil der almindeligvis blive budt på en eller anden form for underholdning i form af et foredrag, lysbilleder eller sang og musik.

Programmet udarbejdes for et halvt år ad gangen, og findes som en særskilt folder i kirken, ud over her på hjemmesiden. 


Kommende arrangementer

Tirsdag, 7. Februar 2012 - 14:00 Mellem Venner - for seniorer
Tirsdag, 6. Marts 2012 - 14:00 Mellem Venner - for seniorer
Tirsdag, 3. April 2012 - 14:00 Mellem Venner - for seniorer
Tirsdag, 1. Maj 2012 - 14:00 Mellem Venner - for seniorer
Tirsdag, 5. Juni 2012 - 14:00 Mellem Venner - for seniorer