"Mellem Venner" starter op igen

Efter sommerpausen starter "Mellem venner" op igen tirsdag, d. 7. september, kl. 14.00. Den nye sæson starter med foredraget "At være morgendagens menneske”

Under denne opmuntrende overskrift holder kirkens præst, John Lorenzen, et bibelarbejde med udgangspunkt i den gammeltestamentlige beretning om Saul og David.

"Mellem venner" inviterer fremover ind til fællesskab og hygge med gode foredrag og anden underholdning den første tirsdag eftermiddag (kl. 14.00) i måneden.