Børne og Teenklub

Hver torsdag kl. 18.00-20.00 er der børne- og teenklub i kirken. Når klokken bliver 18.00 er middagen klar og alle er velkommen til at spise med. 

Børne- og Teenklubben er for alle der har lyst til sjove og hyggelige aktiviteter. Gitte Berle m.fl. står parat med vilde ideer og festlige påfund. Der er selvfølgelig også rig mulighed for at hænge ud med de andre børn og teenagere. Der er mulighed for at købe slik, sodavand m.m. Denne klub er en del af KulturCaféen, der løber af stablen hver torsdag i Saralystkirken. KulturCaféen er for hele familien og det betyder, at du kan invitere hele din familie på middag hver torsdag aften. Du kan læse meget mere om KulturCaféen her på hjemmesiden.

Hvert år afholdes Crossroadz sommerlejren, hvor ca. 200 teenagere og ledere er sammen i en hel uge. Og der er bare en anelse tryk på. Nogle sover kun 15 timer i løbet af en hel uge, for der er bare så meget gang i den. Fede bibeltimer, masser af fritid og aftensamlinger med masser af musik og lovsang. Hvis du er teenager skal bestemt overveje at være med på næste lejr. 

Tjek lige Crossroadz hjemmesiden www.crossroadz.dk. Skal du ikke med på lejren, så er det din egen skyld... Du kan også tilmelde dig en mail-service til Crossroadz på hjemmesiden. 

Velkommen til en top dollar hyggelig aften i Saralystkirken.

 

Tidspunkt: 
Tor, 30. Sep, 18:30