Nye tilbud: Musikalsk legestue samt Musik og bevægelse

Musikskolen i Saralystkirken, Kirke- og Kultrucenter tog imod de første elever i august 2011 og siden har mange benyttet de forskellige tilbud der udbydes herfra. Det har været en overvældende god modtagelse!

Musikskolen er nu klar med to helt nye tilbud, foruden de allerde eksisterende. Midt i januar starter følgende følgende: 

Musikalsk legestue for børn fra 3-12 mdr. + forældre

Her handler det om musik og bevægelse på babyers betingelser. Vi skal synge forskellige sange, danse, lave fagtesange, lege med bolde, tørklæder og mange andre spændende ting. Undervisningen er tilrettelagt, så det både styrker børnenes medfødte musikalitet samt udvikler deres motorik. For at børns motorik udvikles er det vigtigt, at de bruger deres sanser på mange forskellige måder og i forskellige sammenhænge.

Undervisningen lægger ligeledes vægt på at styrke og udvikle forholdet mellem barn og forældre gennem musikken og give forældrene lidt flere sange som kan bruges hjemme.

Vi starter hver gang med 45 min sang, rytmik og bevægelse. Derefter vil der være mulighed for at spise medbragte madpakker, samt få en kop the, kaffe eller saftevand og hygge med de andre på holdet.

Musikalsk Legestue starter mandag den 30. januar kl. 10.00. Vi er færdige kl. 11.30. Prisen er sat til 550 kr.  og holdet mødes 10 gange i løbet af de kommende måender. (uge: 5, 6, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 16, 17)

Musikkalsk Legestue oprettes ved min. 8 deltagere.

Musik og bevægelse (2-5 årige) + forældre

Børn har godt af at blive stimuleret musikalsk – så dette er stedet for forældre og børn der ønsker fælles musikekalske oplevelser. 

Undervisningen er tilrettelagt så det handler om at have det sjovt med musikken og at barnet derigennem udvikle en musikalsk forståelse af sig selv og samspillet med den voksne. Vi skal synge, danse og lave lyde, lave fagter, lege og have det rart sammen. En hyggelig stund for både barn og voksen.

Vi skal synge, danse, lave fagter, spille på rytmeinstrumenter, lege i musikken, være sociale med hinanden og vores forældre.

Musik og Bevægelse starter mandag den 23. januar kl. 16.30. Vi er færdige kl. 17.20. Det koster 450 kr. og holdet mødes hver anden uge 8 gange i løbet af foråret. (Uge: 4, 6, 8, 10, 12, 16, 18 og 20)

Musik og Bevægelse oprettes ved min. 8 deltagere.

Velkommen i Saralystkirkens Musikskole!

For mere information eller tilmelding, kontakt:
Musikskoleleder Maj-Lis Henriksen; 
musikskolen@saralystkirken.dk eller tlf. 20 64 88 45

Du kan også tilmelde dig online ved at klikke her.

 



 

 

BilagStørrelse
Musikskole, 2011, ver 2.pdf715.23 kB