-
Søn, 5. Sep, 10:30
-
Tir, 7. Sep, 14:00
-
Tir, 7. Sep, 19:00
-
Ons, 8. Sep, 19:00
-
Tor, 9. Sep, 18:00
-
Søn, 12. Sep, 10:30
-
Tir, 14. Sep, 19:00
-
Ons, 15. Sep, 19:00
-
Tor, 16. Sep, 18:00
-
Søn, 19. Sep, 10:30
Når man bor i en landsby, skal man ikke kaste med de andreman, 29. mar, 16:15
Takket være moderne kommunikationsmidler, forbindelser og nye tekniske muligheder er det, som tidligere var langt væk, kommet meget tæt på.Det påvirker os og vores liv, hvordan det går med huspriserne i USA. Når det ikke kører for Toyota fabrikkerne i Japan, går det ud over den lokale købmand. Dette er et tænkt eksempel. Der ligger en fabrik udenfor Århus, der producerer noget til en fabrik i Tyskland, der bearbejder dette og sender materialet videre til en fabrik i USA, som igen fortsætter bearbejdningen inden det færdige materiale sendes til Japan. Går det dårligt i Japan, får dette konsekvenser gennem alle leddene helt tilbage til fabrikken udenfor Århus. Hvor familier bliver ramt økonomisk, og dette går ud over den lokale købmand, der så må skrue ned og måske lukke ned. Kan du se sammenhængskraften? Vi skal, som svenskere siger: Undre os på det rigtige og på de rigtige måder. Vi skal ikke bare fare afsted med den første og den bedste indskydelse og forandring. Vi er efterhånden ved at lære lektien og må erkende, at vi er gensidigt afhængige af hinanden i denne verden - både i den store verden og i den lille lokale verden. Erkendelsen af, at alting hænger sammen, og at verden er lille og sårbar. Vi kunne jo tale om afhængighedstænkning som en styrke. Uafhængighedstænkning er det modsatte og kendetegnede tidligere tider. Jeg kan sagtens forestille mig en reguleret, tæmmet, mere vis og en langt mindre selvdestruktiv indretning af verden, end den vi kender i dag. Afhængighedstænkning er et kendetegn ved det bæredygtige samfund. Vi kan ikke opføre os, som vi er de eneste, der er her.Der skal være plads til alle, og vi skal ikke være ens. Gode gamle Albert Einstein formulerede mange kloge sætninger. En sætning, der er blevet citeret igen og igen lyder: Et problem kan ikke beskrives og løses med den tænkning, der har skabt det. Hvis vi vil noget andet med denne verden, det by vi bor i, må vi tænke anderledes end hidtil. Vi må nok se afhænighedstænkningen som en styrke og indrømme at verden er en landsby. Vi har brug for hinanden - om vi så er enige eller ej. |
