Grønland

I Ilulissat (Jakobshavn) drives et kristent socialt arbejde specielt rettet mod børn og unge fra dårlige kår.


Ilulissat er i danske øjne en lille provinsby, men efter grønlandske forhold en storby med alt, hvad dertil hører af sociale problemer.  Snespurveklubben/Qu­paloraarsukklubbi havde fra begyndelsen i 1979 en åben dør for børn, der trængte til lidt mad, en seng, et pusterum fra vold derhjemme, varme efter en halv natudendørs i 30 graders frost eller lidt kærlighed og accept. Formålet med klubben er gennem et socialt, evangelisk arbejde at give børn og unge en positiv fritid og et livsindhold. 

Der har gennem årene været mange forskellige tiltag i klubben. Der er åbent hus hver eftermiddag, klub for 10-14-årige en aften ugentligt, og der er klub for unge samt legestue for mødre med børn. Der er leg, hobby, musik, spil, bibelhistorier, lejrture til hytten i Kangersuneq, sejlture m.v.

I lokalerne hvor klubben holder til er der også en kirke og her er der ofte fulde huse. Der er ca. 50 medlemmer i kirken, men mange flere møder op tilarrangementerne.

Læs mere  på www.missionsforbundet.dk/i_verden/mission_i_groenland/